|
Afholdes i København
Den 9 – 10/10 2010 med opfølgningsdag den 21/11 2010.
Kurset henvender sig til forældre med et barn med diagnosen ADHD.
Kurset afholdes lørdag og søndag begge dage kl. 9.00 – 16.30 med en
senere opfølgningsdag kl. 9.00 – 16.30.
Baggrund for kurset:
I familier med et
barn med særlige behov er belastninger og bekymringer ofte større end i andre
familier. Der skal tages specielle hensyn, der er ofte talrige besøg hos
behandlere og offentlige instanser. Der er ofte begrænsninger i udfoldelsesmulighederne,
hvilket kan betyde mindre overskud og tid til familiens generelle trivsel.
At være
forældre til et barn med ADHD, giver hverdagen mange udfordringer. Mange
stiller f.eks. ofte spørgsmålene ”Hvordan håndteres konflikter?” ”Er det
rigtigt, det jeg gør?” ”Findes der andre måder/redskaber, jeg kan bruge?”
Følelsen af ikke at gøre det godt nok fylder en del hos nogle forældre. Det kan
tillige være vanskeligt at opleve og erfare, hvordan vores børn ikke bliver
mødt ”rigtigt” og derved ofte oplever nederlag.
Med fokus på
alt det som lykkedes vil I gennem dette kursus få styrket de ressourcestærke
sider, jeres familie også rummer. Vi arbejder med, hvordan i som forældre kan
hjælpe og støtte barnet og jer selv til at hverdagen bliver mere overskuelig.
MUTATIO
ønsker at indbyde forældrene til et anderledes kursus, hvor I er med til at
lære med og af hinanden. Vi ønsker at skabe et forum, hvor der er
vekselvirkning mellem oplæg gruppearbejde/familiearbejde og samtaler i plenum.
Vores erfaring viser os, at vi bedst lærer ved at blive involveret og få
mulighed for at relatere det ”nye” til egen praksis.
MUTATIO
holder kursus, hvor det er relationerne imellem kursisterne og relationerne
mellem kursisterne og deres familie, der er i centrum. Det betyder, at vi
(udover oplæg og videns uddeling fra MUTATIO) tager udgangspunkt i det, som er
vigtigt for jer kursister og som er aktuelt i gruppen.
Mellem de to
kursusweekender arbejdes hjemme i familien med de mål, der er sat og konkrete
handlemuligheder afprøves. På anden kursusweekend arbejdes videre, ny viden
tilføjes og mål og metoder for den enkelte familie gennemgås og
justeres/ændres.
På kurset
tages udgangspunkt i forskellige emner/temaer f.eks.
Hvad betyder ADHD? - Hvordan kan vi
støtte vores barn og vores familie?
Kommunikation og konfliktstrategier - Netværksarbejde
Deltagerantal
og pris:
På kurset er der plads til 30 forældre og afholdes ved minimum 24 tilmeldte
forældre.
Pris: Pr. prs. kr. 4.200,00 inklusiv forplejning og kursusmaterialer.
Der kan søges økonomisk tilskud via kommunens socialforvaltning underservicelovens § 41 om merudgifter
Tilmelding:
Tilmeldingen er bindende.
Hvis du har spørgsmål vedrørende kurset kan du kontakte MUTATIO på tlf.
2547 8758 eller e-mail:
mutatio@mutatio.dk
Alle får besked, om de er optaget på kurset efter tilmeldingsfristen.
Bemærk tilmeldingsfristen er d. 12/9 2010
Betalingsbetingelser:
Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende. Det betyder, at hvis I
tilmelder jer kurset, så kommer I til at betale for minimum 50 % af
deltagergebyret.
Melder I fra senere end 14. dage før kursusstart betales 100 %.
Afbud skal altid ske skriftligt og skal bekræftes skriftligt af MUTATIO.
Dette betyder, at hvis det er jeres kommune, som skal betale for jeres
deltagelse i kurset, skal I vente med at tilmelde jer, indtil I har kommunens
accept. Ellers kommer I selv til at betale minimum 50 %.
|