Vi tilbyderVærdi GrundlagNyhederPerson ProfilKontakt

Forældrekurser 
Søskendegrupper 
Søskendekurser 
Familie Coaching 
Undersøgelser 
Coaching 
Tema Dage 
ADHD 
Undervisning 

 

 

 

 

Søskendekurser


Søskendekurser til familier med et barn/børn med handicap.

Afholdes i København d.11 – 12/9 2010 med opfølgningsdag den 20/11 2010.

 

Kurset henvender sig til forældre og søskende i familier, hvor et barn har diagnosen ADHD. Kurset afholdes lørdag og søndag begge dage kl. 9.00 – 16.30 med en senere opfølgningsdag kl. 9.00 – 16.30.

Kurserne er aldersopdelt i søskende fra 8 år – 12 år og søskende fra 12 år – 16 år.

Baggrund for kurset:

I familier med et barn med særlige behov er belastninger og bekymringer ofte større end i andre familier. Der skal tages specielle hensyn, der er ofte talrige besøg hos behandlere og offentlige instanser. Der er begrænsninger i udfoldelsesmulighederne og dette betyder, at der er mindre overskud og tid til familiens øvrige børn.

Søskende til børn med særlige behov kan føle sig udenfor og snydt for opmærksomhed, tilpasse sig situationen, blive den lille hjælper eller den umulige for at få opmærksomhed. Jalousien kan nage overfor den søster/bror, som synes at få alt fra forældrene og overfor kammerater, der synes at have alt. Ønsket om at være enebarn kan følges af dårlig samvittighed. Der kan opstå drillerier i skolen på grund af en bror eller søster

En måde at gøre det lettere at være søskende til et barn med særlige behov er at give dem mulighed for at være sammen med andre i lignende situation.

Et søskendekursus har til formål i trygge og strukturerede rammer at give frirum til at tale om ”forbudte følelser”. Et rum hvor de kan tale om deres liv med andre i samme situation. Et rum hvor de kan blive klogere på sig selv og deres situation, opleve anerkendelse af egne tanker og følelser og se egne muligheder til gavn for hele familien.

 

Formål: At give forældre og søskende mulighed for hver for sig og sammen at drøfte den situation, det er for hele familien, at der er en/flere søskende med handicap.
Desuden at give forældre og søskende mulighed for at skabe netværk  med ligestillede.

 

Kursusform:
Formen vil veksle mellem oplæg fra undervisere f.eks. ” Hvordan opleves det, at have en søster eller bror med særlige behov” - og efterfølgende dialog.

Dervil være små øvelser i gruppen - samt konkret snak om, hvad din søster/brors handicap er, og hvordan det påvirker dig og din familie.

Der viltillige blive lagt vægt på samarbejde søskende og forældre med henblik på at skabe fremtidig forandring. I MUTATIO tror vi på, at samarbejde i familien styrker fællesskabet og giver fornyet syn på familielivet og derved bedst udbytte

Udover oplæg vil der blive taget udgangspunkt i de emner, der er behov for

Deltager antal og pris:

På hvert kursus er der plads til 12 søskende og 2 forældre pr. søskende.

Kurset afholdes ved minimum 24 tilmeldte personer.

Pris: Pr. prs. kr. 4.200,00 inklusiv forplejning og kursusmaterialer.

Der kan søges økonomisk tilskud via kommunens socialforvaltning under servicelovens § 41 om merudgifter

Tilmelding:

Tilmeldingen er bindende.

Hvis du har spørgsmål vedrørende kurset kan du kontakte MUTATIO på tlf. 2547 8758 eller e-mail: mutatio@mutatio.dk

Alle får besked, om de er optaget på kurset efter tilmeldingsfristen.
Bemærk tilmeldingsfristen er d. 15/8 2010

Betalingsbetingelser:
Vær opmærksom på, at tilmelding er bindende. Det betyder, at hvis I tilmelder jer kurset, så kommer I til at betale for minimum 50 % af deltagergebyret. Melder I fra senere end 14. dage før kursusstart betales 100 %. Afbud skal altid ske skriftligt og skal bekræftes skriftligt af MUTATIO. Dette betyder, at hvis det er jeres kommune, som skal betale for jeres deltagelse i kurset, skal I vente med at tilmelde jer, indtil I har kommunens accept. Ellers kommer I selv til at betale minimum 50 %.

 

Redigerbare Word dokumenter

Download ansøgningsskema til kommunen.

Tilmeldingsblanket.

PDF fil.

Download ivitation.

Home

Telefon numre
Lone 61 36 48 73 - Hanne 22 58 30 07