Maraton er et 42,195 kilometer langt landevejsløb og en klassisk langdistancedisciplin inden for atletik.
Mange storbyer rundt om i verden i dag arrangerer maratonløb, hvor løbere på alle niveauer tonser gennem gader og stræder. De har en super fed oplevelse, selvom de ved, at det kommer til at gøre ondt på et tidspunkt 😊

I starten var maraton forbeholdt eliten og kun for de allerbedste. Det har i midlertidigt ændret sig markant, så nu er det også Hr. og Fru. Danmark, som prøver kræfter med kongedistancen.

Når det er sagt, skal det nævnes, at gennemføre et maratonløb er en utrolig stor belastning for kroppen, så man kan ikke/skal ikke gøre det uden den nødvendige træning.

Først ved OL i London 1908, blev distancen til et maraton fastlagt til at være 42,195 kilometer.
Selve maratonruten blev tilrettelagt af hensyn til den britiske kongefamilie. Løbet skulle begynde ved den kongelige residens Windsor Castle og slutte ved kongelogen på det olympiske stadion. Der blev derfor arrangeret en rute på 26 miles og 385 yards, svarende til 42,195 km. Den allerførste maraton distance var kun på 40 kilometer, men det rakte ikke for at tilgodese det britiske kongehus, så derfor blev det til de velkendte 42,195 kilometer, som løbes i dag.

Maratonløbet har sin start i en græsk fortælling fra Slaget ved Marathon, som fandt sted i 490
f. Kr. Ifølge legenden løb den tapre kurer Pheidippides barfodet fra byen Marathon og hele vejen til Athen, en distance på cirka 40 kilometer, for at aflægge rapport om den athenske hærs sejr over perserne. Da han havde afleveret sit budskab, som var at sige ”Glæd jer, vi vandt”, faldt han død om af anstrengelse.

Historien om den heltegerning er højst sandsynlig ikke sand. Der levede angiveligt en budbringer med navnet Pheidippides, men han har nok mere sandsynligt været ude på en lidt længere løbetur, nemlig fra Athen til Sparta, for at hente forstærkninger til slaget mod perserne. Det er en løbetur på 245 km. Den distance bruges i dag til et såkaldt ultraløb, kaldet Sparthalon.

Underordnet om det sandt eller ej, så er fortællingen god, og derfor dannede historien om den tapre budbringer fra Marathon grundlag for maratonløbet som selvstændig disciplin inden for atletikkens verden.

Ved de første Olympiske Lege i Athen i 1896 blev det 40 kilometer lange maratonløb en del af OL-programmet, og disciplinen har været på programmet lige siden. De første mange år dog kun som en disciplin for mænd.
Først ved OL i Los Angeles i 1984, kom maratonløb for kvinder med på programmet.

Hvorfor løber så mange pludselig maraton

Det kan jeg jo kun gisne om, men mit udgangspunkt var slet ikke maratonløb, da jeg startede med at løbe. Det er kommet snigende med årerne. Det gør det for mange tror jeg.

Siden jeg startede med at løbe, har det bare bragt længere og længere distancer frem. Og jeg tror ikke jeg er færdig endnu.

Jeg løber maraton fordi jeg kan, og fordi jeg hver gang finder steder i hjernen jeg ikke har været før. Selvfølgelig også fordi det er fed oplevelse. At løbe med så mange mennesker, der alle har samme mål, nemlig at krydse målstregen, er helt specielt.

Hvad jeg ikke har i benene, må jeg have i hovedet.

Jeg finder nye sider af mig selv.
Det begynder allerede, når træningsperioden starter, og fortsætter faktisk indtil jeg løber over målstregen. Ingen træningsperioder er ens og ingen maratonløb er ens.
Det kræver, jeg graver dybt i mig selv, for at løbe når jeg er træt, når det regner, når det blæser, når det er for varmt, ja undskyldninger er der nok af, skal jeg tage mig selv i nakken og komme afsted. 

Når jeg er hjemme igen efter træningen, plejer følelsen altid at være super rar.

Under selve maratonløbet mærker jeg i den grad også mig selv. Det gør ondt og jeg skal bruge mine overtalelsesevner for at blive ved med at løbe. Jeg kunne jo bare stoppe, men det vil jeg jo heller ikke. Derfor finder jeg nye sider af mig selv for at gennemfører. Jeg taler gerne med mig selv, når det virkelig gør ondt. Sætningerne kunne være ”jeg har ikke trænet så mange kilometer de sidste 4 mdr. for at stoppe nu” eller ”der er ikke så langt igen”, eller ”jeg skal bare lige hen til næste forplejningssted” og snakken hjælper.
Jeg har indtil videre altid løbet over målstregen 😊

Det næste maratonløb jeg skal deltage i er søndag den 25.september til HCA-maraton i Odense. Det er tredje gang jeg skal deltage, og forventer også denne gang at passere målstregen.

Rigtig god løbetur derude 😊