Hvad er NEAT, og kan det få betydning for dig?
Loading…

Hvad er NEAT, og kan det få betydning for dig?

Kan det ikke være lige meget, om jeg cykler til købmanden eller tager bilen?
Hmm, prøv at læse med her 😊

NEAT er en forkortelse for Non Exercise Activity Thermogenesis (Termogenese uden træningsaktivitet).

Termogenese betyder varmedannelsen og i denne sammenhæng betyder det varmedannelse i kroppen. Den øges ved muskelarbejde. Den kan også øges i forbindelse indtagelse af nogle fødevarer, f.eks. chili. Men her er det bevægelse af kroppen.

Så snart kroppen danner varme, er det blevet brugt energi, og der skal efterfølgende også bruges energi for at køle den af. Afkølingen sker bl.a. gennem vores sved. Jo mere varme, der produceres, jo mere energi skal der bruges.

Kroppens energi kommer fra den kost og væske vi indtager.
Hvis vi ikke bruger tilstrækkelig energi i forhold til det vi har indtaget, vil det betyde en forhøjelse af vores vægt. Det vi gerne vil forbrænde mest af, er kulhydrater og fedt.

En for høj vægt kan desværre betyde, at man kan blive disponeret for en række livsstilssygdomme, såsom diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, knæ problemer, hofte problemer, depression ….

Men bare rolig, måske skal der ikke så meget til alligevel.

Det er her NEAT kommer ind i billedet og kan hjælpe til


Man kan putte alt aktivitet ind under NEAT, som vi ikke normalt plejer at omtale som motion.
Jeg har i hvert fald aldring hørt en sige at han/hun dyrker bilvask eller havearbejde på motionistplan 😊

Det vil sige, at tage cyklen til købmanden eller arbejdet i stedet for altid at tage bilen vil det være en NEAT aktivitet. Det skal på ingen måde negligeres, for det betyder noget på den lange bane og i det store regnskab.

Det, at slå sin græsplæne, gå en tur, rengøre bilen, rengøre huset, lave havearbejde, pudse vinduer, bygge en terrasse, lægge fliser, feje indkørslen, tage trapperne i stedet for elevatoren, holde på P-pladsen længst væk fra butikken osv. osv. er også NEAT aktiviteter.


Faktisk kan optil 60% af vores daglige energiforbrug komme fra NEAT aktiviteter.
Det betyder at man godt kan forbrænde flere kalorier end ellers, selvom man ikke dyrker egentlig motion.

Du sidder måske og tænker ja ja, men vi har to små børn som skal afleveres i daginstitutioner, så det kan ikke lade sig gøre eks. at cykle på arbejde.
Nu står heldigvis heller ikke skrevet at det skal være hver eneste dag. Hvis man kan få det arrangeret sådan i husstanden, at man måske kan cykle på arbejde en dag om ugen, så har man allerede forbedret NEAT med 20%. Og det er da guld værd.

Man behøver altså ikke vende sin daglig på hovedet for at gøre noget. Små ting har sandelig også ret.

Man kan også vælge, at gå til købmanden hver tredje gang, vaske bilen i hånden hver anden gang, i stedet for at køre den i vaskehal. Og sådan kunne man blive ved.
Det skal selvfølgelig blot passe ind i din hverdag.

Vores tilgang til hverdagen er i mange tilfælde blevet sådan at der ikke må være noget som er lidt krævende/besværligt. Man kan jo købe robotstøvsugere, robot plæneklippere, elcykler osv. Alt sammen fordi det er nemmere og dermed mere behageligt.

Jeg er klar over at der kan være forskellige problematikker i ens krop, som gør, at man er nødt til at købe robot plæneklipper, elcykel osv., eller måske anskaffer sig disse ting, for at frigøre tid til anden NEAT eller måske endda motion.


Min pointe er blot, at man mange gange giver afkald på en masse bevægelse, som er så godt for kroppen. Hvis vores krop ellers er funktionel nok, kan man med fordel prøve at tænke NEAT ind i sin dagligdag. Husk igen på, at alle de små ting tilsammen, bliver til en STOR ting.

NEAT er simpelthen godt, fordi vores muskler bliver brugt i forskellige krævende positioner, som de faktisk er designet til, og vi får bevægelse i vores led og rørt ved ledvæske.

Jeg ved godt, at vi alle har en hverdag, som skal fungere, men det vil bare være en god ide at tænke over, hvor meget gratis bevægelse man kan få i sin dagligdag. Og hvem kan ikke lide, når ting er gratis.

Har du spørgsmål eller kommentarer til dette blogindlæg, så skal du endelig bare kontakte mig.

Jeg synes det er et super spændende og vigtigt område, og måske kan jeg endda hjælpe dig.

Tak fordi du læste hertil 😊

mutatio

Siden bruger teknologier til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder:

  1. Nødvendige
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at klikke på "Accepter alle" giver du samtykke til disse formål. Du kan også vælge at tilpasse formålene.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage på denne side [nederst]

Nødvendige
Statistiske
Marketing
Afvis alle
Opdater samtykke